Besøg fra ungdomsbrandkorpset

I april, udgjorde pladsen ved Moosdorf Hegn rammerne om sikkerhed, samarbejde og frihed under ansvar, på en anden facon end til hverdag!
Vores montør Aage har nemlig i 25 år været frivillig brandmand og i 10 af de år, har han gjort en forskel for en stor gruppe unge, når han som frivillig har undervist og arrangeret øvelser for ungdomsbrandkorpset.
Derfor, var det oplagt at Moosdorf Hegn skulle sætte rammerne om forårets øvelse.
Derfor var der i april blå blink at se, ned ad olievej, og pladsen emmede af teamwork og entusiastiske brandfolk, da ungdomsbrandkorpset lagde vejen forbi. Formålet var, at få eleverne væk fra skolen, og ud i en mere virkelighedstro øvelse. Hos Moosdorf Hegn, fik de lov at prøve kræfter med bl.a. at klippe industrihegn op, og frigøre fastklemte dukker.
Eleverne selv syntes det var fedt at komme ud og prøve noget andet, i nye oplevelser.
Og vi syntes det var fedt, at få lov at sætte rammerne om unge, der lærer at arbejde sammen og arbejde med frihed under ansvar.
Derfor vil der igen i november, kunne ses blå blink hos Moosdorf Hegn!